Sådan får du hjemmetræning til at fungere for dig

sport-arm-fitness-gym-workout-font-974840-pxhere.com

Mange har gennem tiderne prøvet kræfter med hjemmetræningen og det er meget naturligt, for hjemmetræningen har mange åbenlyse fordele: Du skal ikke bruge tid på transport, du har fuld fleksibilitet til at træne når du vil osv. Alligevel har mange oplevet, at alle de gode intentioner er gået fløjten undervejs.

Der er solgt utallige trænings-DVD’er gennem tiden og mange har ligget og samlet støv det meste af tiden. Det er ærgerligt, for vi mener, at der er rigtig meget man selv kan gøre for at sikre, at hjemmetræningen bliver en succes.

Med Virtual Fitness stiller vi nogle rammer til rådighed, som hjælper dig med at føle dig forpligtet til at prioritere din træning og holde fast i, at dine mål er noget du vil bruge tid og energi på at opnå. Men selvom vi mener vores fitnesskoncept kan rigtigt meget, så kan det ikke udrette mirakler. Det er nemlig i sidste ende dig der skal træne og for at sikre, at du får gjort det, skal du gøre dig nogle tanker om, hvilke strategier der vil virke for dig. I denne artikel vil vi give dig tips og tricks til, hvordan du kan skabe alle forudsætninger for succes.

 

1. Fokusér på fordelene ved hjemmetræning — og styr uden om ulemperne

Nogle af grundene til at hjemmetræning er et tillokkende koncept, er de samme som gør, at mange gennem tiderne har fejlet: Den fuldstændige frihed og fleksibilitet til at træne hvor og hvornår man vil stiller høje krav til din motivation og selvdisciplin. For at sikre din succes, er det vigtigt at du fokuserer benhårdt på, hvad fordelene ved hjemmetræning er for dig, så du undgår at ende i en af hjemmetræningens faldgruber. Værdsæt den frihed du får, men overvej også hvordan du skal gribe det an for at sikre, at træningen kommer til at fungere for dig.

 

2. Udnyt muligheden for at være en del af et hold — hvis det passer til dig

En af måderne hvorpå mange har opnået gode resultater med at træne er at lave aftaler med andre. De løber måske sammen med naboen eller underboen, dels fordi det kan være sjovt og hyggeligt men også af den helt simple grund, at de oplever, at der så er større chance for, at de kommer af sted, også når det regner. Med Virtual Fitness har du mulighed for at lave sådan nogle aftaler helt uden at forlade dit hjem,

for du kan vælge at følge de enkelte træningsmoduler live. Det betyder, at du træner sammen med en masse andre — også selvom du træner derhjemme — og det kan være med til at højne din motivation og sikre, at du overholder den aftale du har lavet med dig selv om at prioritere din træning.

Lav en plan for hvordan du laver din træningsplan
Lav en plan for hvordan du laver din træningsplan

 

3. Lav en plan for hvordan du laver din træningsplan

Hvis du vil være sikker på at nå noget, så sæt det på din kalender. Sådan lyder mantraet i disse år og der er noget om det. Men inden du gør det, så lav en plan for din træning. Du kan med fordel starte helt fra grunden, nemlig med at lave en plan for, hvordan du bedst laver din plan.

Når du laver din plan-for-din-plan sætter du dig ned og har en ”samtale” med dig selv om, hvordan du bedst kan tilrettelægge din træning i forhold til dine øvrige forpligtelser så som job, uddannelse, børn osv. Men det er ikke kun de ydre faktorer der spiller en rolle, du skal også tage din personlighed og dit temperament i betragtning. Her skal du være virkelig ærlig over for dig selv, for det giver de bedste resultater.

Ved du, at det ikke er realistisk at træne med live, fordi du har brug for større fleksibilitet, så skal du måske have endnu større selvdisciplin. Og når du ved det fra start, så er du også bedre rustet til at holde dig selv i ørerne.

 

4. Lav din træningsplan

Nu hvor du har fundet ud af, hvordan du kan lave en plan der passer til dit liv, skal du til at lave den egentlige træningsplan. Vil du følge et enkelt modul eller vil du kombinere mange forskellige fitnessformer? Hvor mange dage om ugen kan og vil du træne? Vil du kombinere din fitnesstræning med en anden træningsform, som løb eller svømning, eller skal du have plads til at gå til badminton mandag aften? Lav en plan der er nogenlunde realistisk og som stemmer overens med din personlighed og den afklarende proces du var igennem da du lavede planen for planen.

5. Lav en plan for hvordan du vil træne, når det ikke er hverdag

Ved du med dig selv, at du vil have svært ved at få trænet mens du f.eks. er på ferie, så tænk over alternative løsninger så du ikke banker dig selv oven i hovedet med fiaskoer. Hvis du er på storbyferie og går byen tynd hele dagen, så er der måske ikke

den store grund til at ærgre sig over, at du ikke fik trænet i den uge. Du fik jo i hvert fald bevæget dig en masse.

Trækker du stikket til virkeligheden fuldstændigt og ligger på stranden i en uge eller to, så fokusér på, hvilket mentalt overskud du kan få af det. Og hvis du vil gøre en lille indsats uden ligefrem at træne på ferien, så kan du med fordel planlægge videre mens du er på ferie. Det er ofte når vi giver slip på hverdagen, at vi finder ud af, hvilke ændringer vi gerne vil lave i vores liv og her har du en åbenlys mulighed for at tage din livsstil op til overvejelse. Tag evt. en bog med om sundhed, træning, kost eller meditation og nyd glæden ved at planlægge nye tiltag så du er topmotiveret og skruer endnu mere op for din sundhed, når du kommer hjem til hverdagen igen.

 

6. Lav en oversigt over dine træningssuccesser

Vi mennesker har en tendens til at komme til at fokusere på det negative. Alt det vi ikke får nået, alt det vi ikke synes vi har fået gjort godt nok. Det er ærgerligt, for det dræner os for energi. Undersøgelser viser, at du bliver mere tilfreds med dit liv, hvis du gør en bevidst indsats for at fokusere på de ting du har klaret godt.

Find en notesbog, eller opret et dokument på din computer eller telefon og skriv ned, hvilken træning du har gennemført. Lad være med at skrive det ned i den kalender du har brugt til at planlægge din træning, for hvis du sammenholder det du faktisk har opnået med det du planlagde at opnå, kan risikoen for at du bliver skuffet være stor. Især hvis du er en optimistisk planlægger.

Skriv det ned hver gang du har fået trænet. Når måneden er gået, vil du kunne se al den træning, du faktisk har fået gennemført. Og det kan være utroligt motiverende at se sort på hvidt, at du har gjort en indsats for at forbedre din kondition, din styrke og din sundhed.

 

7. Husk at fejre dine træningssuccesser

Glem ikke at fejre dine træningssuccesser. Vi behøver ikke kun at fejre os selv, når vi har opnået vores store mål. Psykologisk forskning viser, at vi får samme tilfredsstillelse ud af at nå små mål som at nå større mål. Så vær opmærksom på alle de små mål du hele tiden opnår. Tjek din dagbog over træningssuccesser og giv dig selv en belønning for vel udført træning.